Husk at yoga er også for mænd!
Så er det tid til at gøre noget godt for kroppen, få lidt ro i hovedet og øve sig på at strække og styrke lemmerne. Et herre hold for alle med mod på, og brug for at smidiggøre de stive stænger, den ømme ryg og resten af den, til tider, hårdtprøvede krop.
Vi skal helt praktisk arbejde med at komme ned og sidde, ligge på gulvet i nogle basis yogastillinger og få kontakt til muskler, led og bindevæv. Der vil både være stillinger med god tid til at være og få vævet til at give sig, og samtidig lidt rolige bevægelser undervejs. Alt sammen undervist med tid til at komme ind i stillingerne, stille spørgsmål og grine og måske endda slappe lidt af og fokusere på vejrtrækningen som tiden skrider frem.
Hvad enten du er håndværker, har et fysisk krævende arbejde, sidder på en kontorstol meget af dagen, har dyrket eller dyrker sport, vil du kunne få et udbytte af at slå din krop i nogle andre folder.
Egentlig handler det ikke så meget om at kønsopdele, blot om at skabe et øget fokus på, at du som mand sagtens kan gå til yoga. Og her får du mulighed på et intro-hold sammen med andre mænd.
Praktisk:
Stationspladsen 2A, Sorø. (Indgang fra Perron 1)
Tirsdage kl. 17.30-18.45
Prøvetime pris: 75- kr.
Bookes og betales direkte hos www.yoga2a1.dk
(Tilmeld gerne i god tid, da der er begrænset deltagerantal )
Tlf: 40689192
Mail: bavnegaardyoga@gmail.com